Nybyggeri
Skal du i gang med et byggeprojekt? Vi er klar til at guide dig gennem kravene og sikre, at de bliver opfyldt. Få overblik over Bygningsreglementets krav og vejledning til, hvordan de overholdes. Lad os hjælpe dig med at realisere dit byggeprojekt.
Hvad er omfattet af kategorien Nybyggeri?
Kategorien Nybyggeri omfatter i relation til energi- og klimakravene, alt nybyggeri opvarmet til mindst 5°C.
1. Enfamiliehus
- Fritliggende enfamiliehuse (parcelhuse)
- Stuehuse til landbrugsejendomme
2. Rækkehus (Sammenbyggede boliger)
- Dobbelthuse
- Rækkehuse
- Kædehuse/Gruppehuse
3. Etagebolig (boliger med vandrette skel)
- Lejlighedsbebyggelser
- Tofamilieshuse/Kollegier
- Hotelværelser/Pleje- og døgninstitutioner etc.
4. Anden bygning (ej bolig)
- Kontor- og administrationsbygninger
- Engroshandel og opvarmet lager
- Idrætsanlæg, daginstitutioner og skoler etc.
- Sygehuse
- Restauranter, biografer, museer mv.
5. Lager (5 og 15 °C)
- Andre bygninger end boliger, som kun opvarmes til mellem 5 og 15 °C
- Fx lagre og værksteder
De 5 bygningstyper
Der opereres med 5 bygningstyper ved beregning af bygningers energibehov i relation til bygningsreglementets energirammer. Se eksempler på 5 forskellige bygningstyper her.
Nybyggeri omfatter i denne sammenhæng ikke:
- Tilbygninger
- Midlertidige flytbare pavilloner
- Sommerhuse
- Erhvervsmæssigproduktion vedr. landbrug, gartneri, skovbrug og lign.
- Uopvarmet byggeri (under 5 °C)
Dokumentationsmetode
For nybyggeri opvarmet til mindst 5°C skal udføres:
Overordnet skelnes mellem byggeri opvarmet til min 15 ° og byggeri opvarmet til mellem 5-15 °C.
Energiramme
Energirammen udarbejdes i et godkendt softwareprogram iht. SBi213. Energirammen udleveres i pdf-format med beskrivelse af forudsætninger for projektet. Denne sender du til kommunens Byg og Miljø Portal. Der udleveres også xml-format til energikonsulentens brug i forbindelse med den endelige energimærkning efter byggeriet er færdigt. Læs mere om energirammeberegning.
Klimaberegning (LCA)
Hos Energiberegner udføres disse to beregninger normalt samtidigt og af samme beregner for at sikre der er god sammenhæng mellem de to beregninger. De to beregninger påvirker hinanden indbyrdes så det vil være upraktisk hvis de udføres af to forskellige beregnere eller på forskellige tidspunkter i processen. Læs mere om klimaberegning.
Nybyggeri opvarmet til min. 15°C
Denne type skal have lavet en energirammeberegning. Energirammen skal bl.a. eftervise kravene til disse 6 punkter opfyldes:
- Energiramme (grænse for det samlede energibehov)
- Transmissionstab (grænse for samlet varmetab)
- Mindste varmeisolering i bygningsdele inkl. kuldebroer og linjetab
- Generelle mindstekrav for vinduer og døre, ovenlys mv.
- Lufttæthed (kan dokumenteres med en trykprøvning med en blower door test.
- Sommerkomfort (grænse for antal timer med overophedning)
Nybyggeri opvarmet til 5°C < temp < 15°C
Denne type skal eftervise kravene til disse 4 punkter opfyldes:
- Energiramme (grænse for det samlede energibehov)
- Transmissionstab (grænse for samlet varmetab)
- Mindste varmeisolering i bygningsdele inkl. kuldebroer og linjetab
- Generelle mindstekrav for vinduer og døre, ovenlys mv.
Læs mere om de enkelte krav i energirammen og om Klimaberegning
1. Energirammen + LCA
Energirammen omfatter bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og eventuel belysning (ikke bolig).
Bygninger skal udformes, så energibehovet ikke overstiger energirammen
Lavenergiklassen
Lavenergiklasse i BR18 er frivillig. Ud over det skærpede krav til dimensionerende transmissionstab, som fremgår af figur 5, indebærer den en række specifikke krav. Disse fremgår af BR18’s kapitel 25 og skal overholdes, hvis man vil kalde sit byggeri for opført efter lavenergiklassen.
- Krav om andel af vedvarende energi (VE)
- Andel af vedvarende energi
Der er krav om at skulle benytte vedvarende energi i nye bygninger.
Hvad kan opfylde kravet om vedvarende energi?
- Opvarmning med fjernvarme, varmepumper og biobrændselskedler
- Elproduktion fra vindkraft og solenergi
Anlæg til vedvarende energi (VE) på bygninger eller i forbindelse med bygninger kan indregnes i energirammeberegningen for den pågældende bygning.
For alle bygninger kan der dog højst medregnes elproduktion fra vedvarende energianlæg som solceller og vindmøller, svarende til en reduktion af behovet for tilført energi på 25 kWh/m² pr. år i energirammen.
Etableres en ny bebyggelse med et fælles VE-anlæg til forsyning af bebyggelsen, kan dette indregnes i energirammeberegningen under forudsætning af, at det er etableret til energiforsyning af den konkrete bebyggelse, og at det er placeret i nærheden af bygningen.
Klimaberegning (LCA)
Klimakravene gælder for de samme typer nybyggeri, som i forvejen er omfattet af krav om at overholde energirammen, dvs. bygninger opvarmet til over 5 °C med få undtagelser (tilbygninger, midlertidige flytbare pavilloner og sommerhuse er ikke omfattet, jf. bygningsreglementets § 251, stk. 2.)
Nybyggeriets klimapåvirkninger skal dokumenteres med en klimaberegning (dvs. en livscyklusvurdering, LCA) og indsendes med færdigmeldingen af byggeriet. Færdigmeldingen danner grundlag for, at kommunerne kan udstede en ibrugtagningstilladelse for bygningen.
Der findes to bestemmelser om nybyggeris klimapåvirkninger i bygningsreglementet:
- Nybyggeris klimapåvirkninger skal dokumenteres med en klimaberegning (dvs. en livscyklusvurdering, LCA), som skal indsendes til kommunen i forbindelse med færdigmelding af byggeriet.
- Nybyggeri over 1000 m2 skal overholde en grænseværdi på 12,0 kg CO2-ækv./m2/år.
Fra 2025 er det forventningen, at der også indføres en øvre grænseværdi for CO2 – udledningen for nybyggeri under 1.000 m2 , og at grænseværdien sænkes.
Livscyklusvurderingen skal omfatte store dele af bygningens livscyklus over en periode på 50 år, herunder produktion af byggematerialer, energiforbrug til drift og affaldsbehandling af byggematerialer efter endt levetid. Læs mere her.
2. Dimensionerende transmissionstab
Definition af det dimensionerende transmissionstab
Det dimensionerende transmissionstab pr. m² klimaskærm er summen af det samlede varme-transmissionstab gennem klimaskærmen inklusive vinduer, ovenlysvinduer, glasydervægge, glastage og ovenlyskupler. De dimensionerende temperaturer og arealer fastsættes efter DS 418, Beregning af bygningers varmetab.
For nybyggeri er der krav til det dimensionerende transmissionstab. Dette krav skal sikre velisolerede konstruktioner. Det sikrer desuden, at man ikke kan opfylde energirammen hovedsageligt med vedvarende energi; uanset brugen af vedvarende energianlæg skal konstruktionerne altid være velisolerede.
Kravene skal sikre, at klimaskærmen som helhed er tilfredsstillende isoleret, og at bygningerne dermed er fremtidssikret uanset energiform og tekniske installationer.
For nybyggeri beregnes det maksimalt tilladte transmissionstab ved hjælp af nedenstående formler.
Lempede krav for høje bygninger
Bygninger med gennemsnitlig rumhøjde over 4,0 meter får et tillæg på 1,0 W/m² pr. meter gennemsnitlig rumhøjde over 4,0 meter. Ikke så sandsynlig på boliger. Denne regel kan fx omfatte en skole aula, et højlager eller en sportshal.
Opvarmet kælder, der ikke indgår i etagearealet, medregnes med 40 pct. i antal etager og det opvarmede etageareal.
Det som har betydning for bygningens samlede dimensionerende transmissionstab er:
- Overfladearealer (klimaskærm)
- Begræns vinduesarealer
- Etageareal og etage-antal
- U-værdier
- Dimensionerende temperaturer
Hav fokus på klimaskærmen for at minimere det samlede transmissionstab
Vær opmærksom på at det samlede transmissionstab kun kan reduceres igennem bygningens fysiske geometri. Det vil sige bygningsdelenes samlede arealer og isolering/vinduer og døre.
Solceller og varmepumper og lignende har ikke nogen effekt på transmissionstabet.
Transmissionstabskravet står derfor alene som et ufravigeligt krav.
- Find en god balance mellem bygningsdele og vinduesarealer. Vinduesarealet bør tilstræbes at holdes under 35 % af etagearealet for at undgå alt for store isoleringstykkelser.
- Størst muligt etageareal inden for det bebyggede areal. 1½ eller 2 etager bygninger klarer sig oftest bedre end 1-planshuse.
- Lave U-værdier (mere isolering)
- Mindst mulig temperaturforskel mellem ude og inde.
Transmissionstabet beregnes af Areal x U-værdi x temperaturforskel (mellem inde og ude)
Temperaturer der må benyttes, er fastsat i DS418 ”Beregning af bygningers varmetab”.
Temperaturforskellen (delta T) er forskellen mellem den dimensionerende indetemperatur og den dimensionerende udetemperatur.
Dimensionerende inde-temperatur i beboelsesrum fastsættes normalt til 20 °C. Hvis der er gulvvarme benyttes 30 °C for gulvkonstruktionen. Arealet bag radiatorer anvendes i almindelighed 50 °C
Dimensionerende ude-temperatur fastsættes i almindelighed til -12 °C når der er tale om bygningsdele mod det fri. I nogle tilfælde kan anvendes en højere temperatur. Temperaturen under terrændæk fastsættes til 10 °C.
Klimaskærm og overfladefaktor
Selve bygningens arkitektur har en enorm indflydelse på det samlede energibehov. Forholdet mellem bygningens overfladeareal (klimaskærm) og bygningens etageareal kalder vi for bygningens overfladefaktor.
Bygninger med en lille overfladefaktor er kompakte bygninger. Det har naturligt det laveste varmetab målt pr m² etageareal. Bygninger i flere etager er ofte mere kompakte end bygninger et plan da gulvet og loft kun medregnes én gang. Bemærk at klimaskærm i denne sammenhæng kun omfatter det varmetabsgivende overflader. En bygning med vandrette lofter og koldt tagrum med 45° taghældning måles kun det vandrette loft.
Her er nogle eksempler på bygninger på 200 m² med forskellige bygningsgeometrier og overfladefaktor
Et-planshus
200 m² med vandrette lofter måler 10×20 m og højden fra gulv til overside loftisolering er 2,7.
- 200 m² gulv
- 200 m² loft
- 162 m² ydervægge (inkl. vinduer og døre).
Bygningens overfladearealer andrager 562 m². Bygningens overfladefaktor: 562/200= 2,8.
2-etages hus
200 m² fordelt på 2 fulde plan, med vandrette lofter. Grundplan på 10×10 m og en højde på 5,4 m.
- 100 m² gulv
- 100 m² loft
- 216 m² ydervægge (inkl. vinduer og døre).
Bygningens overfladearealer andrager 416 m². Bygningens overfladefaktor her er: 416/200=ca. 2,0. En reduktion på 26 %. En etage yderligere ville medføre at overfladefaktoren kom ned på ca. 1,7
Bygninger med høje facader og uregelmæssige facader
Fx med mange fremspring, forskydninger etc øger overfladefaktoren og dermed transmissionstabet.
Disse tre grundplaner er alle 200 m². Se hvordan overfladefaktoren er forskellig.
Dobbelthøje rum
Rum der går gennem flere etager eller rum med loft til kip medfører en større klimaskærm målt pr. m² etageareal. Dobbelthøje rum inden for samme klimaskærm ”stjæler” af etagearealet fordi arealet kun medregnes i gulvarealet. Således bliver det samlede areal af klimaskærm forholdsmæssigt større.
Her er eksempelhuset på 200 m² med en H-form og dobbelthøje rum
Store glaspartier
Arealet af vinduer, ovenlys og døre og transmissionstabet gennem disse medtages i beregningen af det dimensionerende transmissionstab. Vinduers varmetab er ca. 6 gange større sammenlignet med en standard ydervæg med 30 cm isolering.
Derfor har andelen af vinduer og døre en stor betydning for resultatet af denne beregning.
Vær dog opmærksom på at mængden af vinduer og døre samt disses orienteringer mv kan have en positiv effekt på det beregnede energibehov da de fleste vinduer og orienteringer kan give et varmebidrag. Der skal derfor findes en god balance mellem energirammen og transmissionstabsrammen. Mere end et hensyn til at reducere til et minimum af vindue og døre.
Har du mange vinduer og døre i dit projekt kan det betyde at der skal kompenseres med mere isolering for at få transmissionstabet ned under det beregnede krav. Normalt vil mere end 35 % vinduer og ift. etagearealet give udfordringer og der skal så træffes beslutning om hvilke kompenserende tiltag der er de mest oplagte at indarbejde.
Da bare 1 m² vindue svarer til ca. 6 m² ydervæg skal der altså forholdsvist meget isolering til for at kompensere for det. Det kan i svære tilfælde også betyde vinduesarealerne skal genovervejes.
Et godt eksempel på hvor stor forskel der kan være afhængigt, er valget af fx princippet for gulvkonstruktionen
E er antallet af etager, og A er det opvarmede etageareal. Antal etager er et decimaltal, som udregnes som opvarmet etageareal divideret med bebygget areal. Der er et tillæg til ovenstående rammer på 1,0 W/m² pr. meter gennemsnitlig rumhøjde over 4,0 m. Transmissionstabsrammen er altså beregnet specifikt til dit byggeprojekt.
3. Generelle mindste varmeisolering
De enkelte bygningsdele skal isoleres, sådan at varmetabene gennem dem ikke overstiger værdierne i tabellen nedenfor.
Typisk vil U-værdierne skulle ligge langt under de generelle mindstekrav til klimaskærmen for at kunne opfylde energirammen og kravene til det dimensionerende transmissionstab.
Værdiernes formål i relation til nybyggeri er altså primært at sikre, at alle bygningsdele – fx også små arealer – opføres med et isoleringsniveau, der ikke giver problemer med kondens og fugt.
De angivne maksimale U-værdier gælder for hele bygningsdelen. Eventuelle kuldebroer i bygningsdelen skal således regnes med. DS 418, Beregning af bygningers varmetab, indeholder beskrivelser af typiske kuldebroer og deres betydning for varmetabet.
*Let opvarmede – 5°C eller lavere end temperaturen i det aktuelle rum. **Hvis døren er A-mærket kan U-værdien godt tillades at være højere end 1,0 W/m² i energirammen.
4. Vinduer, glasydervægge, ovenlysvinduer og glastage
Vinduer og døre ved Nybyggeri
Alle vinduer i nybyggeri skal være A-mærkede. Energibalancen for referencevinduet (Eref) må ikke være mindre end værdierne i tabellen.
Det er altså de konkrete vinduesegenskaber der benyttes og indregnet i energirammen indregnes de konkrekte orienteringer, solindfald og skygger.
Energibalance (Eref)
Et vindues energibalance (Eref) angiver forskellen mellem den energi der tilføres gennem ruden ved solindfald og den energi der tabes ved varmetransmission gennem hele vinduet, beregnet for fyringssæsonen. Energibalancen bestemmes for et vindue med dimensionen 1,23 m x 1,48 m uden poster og sprosser og med en fordeling mod verdenshjørnerne fastlagt for et referencehus.
I energirammen benyttes Eref-værdien ikke til noget. Det er blot til indplacering i en klassifikation. A- eller B-mærket.
I energirammen skal benyttes værdierne fra vinduetilbuddet eller ordrebekræftelsen herunder:
5. Lufttæthed
Volumenstrømmen gennem utætheder i klimaskærmen i nye bygninger, der opvarmes til 15 °C eller mere må ikke overstige 1,0 l/s pr. m² opvarmet etageareal ved en trykforskel på 50 Pa. For den frivillige lavenergiklasse utæthederne ikke overstige 0,7 l/s pr. m².
Dokumentation af utætheder i klimaskærmen kan ske ved trykprøvning af bygningen eller repræsentative dele af større bygninger.
En sådan trykprøvning kaldes også en Blower door test. Resultatet af trykprøvning afrundes til én decimal inden evaluering af, om kravet er overholdt.
Kravet gælder kun for nybyggeri (ej sommerhuse og tilbygninger), og som opvarmes til 15° C eller derover.
Som tommelfingerregel svarer 1,0 l/s pr. m² til 1 cm².
Tætheden har stor betydning for det beregnede energibehov
Vores erfaring viser at der kan bespares ca. 10% på energibehovet ved at gå fra 1,5 til 0,7 l/s /m².
- At gå fra 1,5 til 1,0 l/s /m² giver ca. 5 % reduktion på energibehovet.
- At gå fra 1,0 til 0,7 l/s /m² giver ca. 5 % reduktion på energibehovet.
At fastlægge en strategi for en god tæthed kan således minimere bygningens energibehov betydeligt og måske endda vælges som løsning frem for kompensation med solceller eller lignende. Det anbefales at udføre trykprøvning mindst to gange, f.eks. før og efter væg- og loftsbeklædninger er afsluttet. På den måde kan eventuelle utætheder i tæthedsplanet (f.eks. dampspærren) lokaliseres, inden den indvendige beklædning monteres.
Dokumentation af utætheder i klimaskærmen kan ske ved trykprøvning af hele bygningen. For større bygninger, fx etageboliger eller rækkehusbebyggelse kan trykprøvningen ske i repræsentative dele af bygningen. Er der foretaget en trykprøvning, kan prøvningsresultatet indregnes i energirammen.
Arealer der ikke trykprøves benyttes 1,5 l/s pr m2 i energiberegningen. Dette er for at skabe motivation til altid at få foretaget en trykprøvning.
Så meget svarer tæthedskravet til i et 180 m² stort hus.
6. Sommerkomfort
Sommerkomfort er et begreb der dækker over beregningen af det termiske indeklima på solrige dage.
I rum, hvor personer opholder sig i længere tid, skal det sikres, at der under den tilsigtede brug og aktivitet kan opretholdes et sundheds- og komfortmæssigt tilfredsstillende termisk indeklima. Dokumentationen sker på grundlag af simulering af forholdene i det kritiske rum eller zone.
Det kritiske rum er det mest solbelastede rum men udvælges også ud fra hensyntagen til:
- At det er et rum hvor personer opholder sig i længere tid
- Har et stor vinduesareal ift. rummets størrelse
- Er afhængigt af mulighederne for udluftning gennem oplukkelige vindue mv.
- Er afhængigt af skyggeforhold og orientering i forhold til verdenshjørnerne
- At rummenes funktion tages i betragtning ved fastlæggelse af temperaturniveauer. Eksempelvis kan rum, der typisk vil blive brugt som soveværelser, være problematiske, hvis de fleste overophedningstimer optræder om aftenen.
For boliger, kollegier, hoteller o. lign dokumenteres det ved simpel beregningsmetode, implementeret i energiberegningsprogrammet. For boliger kan dette normalt anses for overholdt når der maksimalt er 100 timer med temperaturer over 27°C og 25 timer med temperaturer over 28°C.
For bygningskategorien ”Andet (ikke bolig)”, foretages en beregning med et avanceret simuleringsprogram Energiberegner benytter programmet B-sim til dette. (link til B-sim ydelse)
For andre bygninger end boliger fastlægger bygherren det maksimale antal timer pr. år, hvor en indetemperatur på henholdsvis 26°C og 27°C må overskrides.
For andre bygninger end boliger fastlægger bygherren det maksimale antal af timer pr. år af brugstiden, hvor en rumtemperatur (den operative temperatur) på henholdsvis 26 °C og 27 °C må overskrides. For mange typer bygninger med brugstid svarende til kontorbygninger, vil overskridelse på højst 100 timer over 26 °C og 25 timer over 27 °C normalt opfylde bestemmelsen.
Sommerkomfort har ingen indvirkning på energibalancen – altså antallet af kWh/m2 i energirammen og dermed heller ikke energimærkningsbogstavet. Der er tale om en selvstændig beregning for sikring imod længere overophedninger, og tilfredsstillende termisk indeklima.
Mulighederne for at modvirke overophedning og dermed nedbringe antallet af overtemperaturtimer, så kravene opfyldes, inkluderer følgende:
- Øge arealet af den beregnede zone (større areal i forhold til rudearealer påvirker positivt)
- Sænke solvarmetransmittansen (Gg) for ruderne i zonen for at begrænse bidraget fra solvarme ved hjælp af solafskærmende glas. En standard 3-lags rude tillader ca. 53% af solvarmen at trænge ind i bygningen, mens en almindelig solafskærmende rude kun tillader ca. 25-35%.
- Øge andelen af oplukkelighed i elementerne hvis arkitekturen og rummets anvendelse tillader det.
