Klimakrav er de bestemmelser, der sætter grænser for, hvor meget byggeri må påvirke klimaet, især gennem udledning af CO2. De er en del af bygningsreglementet BR18 og skal sikre mere klimavenlige bygninger.
Klimakrav handler om at begrænse den samlede klimaeffekt, som et byggeri medfører. Når du bygger nyt eller laver større renoveringer, skal du som bygherre følge bestemmelser, der måler og styrer byggeriets CO2-aftryk. Målet er at reducere drivhusgasudledningen og dermed hjælpe med at bremse klimaforandringer.
I praksis betyder det, at når et byggeri projekteres, og det skal godkendes, vurderes det ud fra klimabelastning. Det kan inkludere alt fra de materialer, der vælges, til energiforbruget i bygningens levetid og selve konstruktionen. Bygningsreglementet BR18 introducerede disse krav som et nyt skridt i tilgangen til bæredygtigt byggeri.
Et eksempel kunne være, at et nybygget hus ikke kun skal overholde energikrav, der handler om isolering og varmeforbrug, men også at det valgte materialer og byggeproces ikke må give et for stort klimaaftryk. Det betyder, at beton med højt CO2-indhold eller lange transporter kan tælle negativt. Klimakravene støtter altså op om en helhedsorienteret vurdering af byggeriets klimaeffekt.
For at opfylde klimakravene skal rådgivere og projekterende ofte bruge energiberegnings- og klimaberegningsprogrammer, der kan estimere det samlede CO2-aftryk. Kommunen kan på den baggrund godkende byggeriet, hvis kravet er opfyldt, eller stille krav til ændringer, hvis det ikke er.
Klimakravene er en del af en større indsats for at gøre byggeriet mere bæredygtigt og klimavenligt i Danmark. De supplerer eksisterende regler om energiforbrug og indeklima, men handler specifikt om at sætte fokus på den samlede klimaeffekt fra både materialer, produktion og drift.
Klimakravene i BR18 gælder primært for bygherrer, der står for nyt byggeri eller større ombygninger og renoveringer, der kræver byggetilladelse. Det vil sige, at hvis du skal opføre et helt nyt hus, bygge en tilbygning over en vis størrelse, eller lave væsentlige ændringer på en eksisterende bygning, skal du forholde dig til disse krav.
For mindre ændringer eller mindre tilbygninger gælder kravene ofte ikke, men det er altid en god idé at tjekke med din kommune. De kan give svar på, om dit projekt kræver dokumentation for klimabelastning.
Bygherren er ansvarlig for, at klimakravene bliver opfyldt. Det betyder, at det er din opgave at sørge for, at rådgivere og håndværkere kender kravene og arbejder efter dem. Det kan f.eks. betyde, at du sammen med din energikonsulent eller ingeniør vælger mere klimavenlige materialer eller bygger metoder, der har lavere CO2-udslip.
Myndighederne vurderer projektet ud fra den indsendte dokumentation – ofte en energiberegning kombineret med klimaberegninger – og giver byggetilladelse, når kravene er opfyldt. Der kan også være krav til dokumentation senere i byggeprocessen, f.eks. for at sikre, at byggeriet faktisk lever op til den klimaindsats, der var planlagt.
Det er derfor vigtigt, allerede fra starten af et byggeprojekt at kende til og planlægge efter klimakravene. Det hjælper med at undgå forsinkelser og ekstraomkostninger og bidrager til, at bygningen bliver mere bæredygtig gennem hele dens levetid.
Klimakrav i BR18 betyder, at dit byggeri skal opfylde bestemmelser, der begrænser dets samlede klimaaftryk, særligt CO2-udledning. Det gælder valg af materialer, byggeproces og energiforbrug, og du skal kunne dokumentere, at kravene er overholdt for at få byggetilladelse.
Klimabelastningen beregnes ved at anvende specialiserede beregningsprogrammer, som vurderer CO2-udslip fra alle dele af byggeriet – fra materialer og produktion til energiforbrug i bygningens levetid. Resultatet indgår i dokumentationen til kommunen.
Du kan bruge almindelige materialer, men det er ofte en fordel at vælge materialer med lavt CO2-aftryk for lettere at opfylde klimakravene. Valg af materialer påvirker beregningen og kan gøre det nemmere at få godkendelse uden ekstra ændringer.
Klimakrav gælder også ved større ombygninger og væsentlig renovering, hvor der skal søges byggetilladelse. Mindre renoveringer er som regel ikke omfattet, men det afhænger af projektets omfang og kommunen.
Hvis kravene ikke overholdes, kan kommunen afvise din byggetilladelse eller stille krav om ændringer. Det kan forsinke projektet og medføre ekstra omkostninger, da dokumentationen skal rettes, og eventuelle byggemetoder skal tilpasses.
Bygherren er ansvarlig for, at kravene bliver dokumenteret korrekt, ofte ved hjælp af rådgivere som energikonsulenter eller ingeniører. Det er vigtigt at sikre, at al projektering og materialevalg stemmer overens med kravene.
Start tidligt med at informere dig om kravene og involver fagfolk, der kender reglerne og kan lave de nødvendige beregninger. Vælg materialer og metoder med omtanke, og sørg for løbende dialog med kommunen og rådgivere.
Klimakravene følger BR18 og er dermed nationale, men kommuner kan have forskellig praksis for tilsyn og krav til dokumentation. Det er derfor godt at kontakte din lokale kommune for at få klarhed.
Klimakravene kan opdateres i takt med politiske mål og teknologiske fremskridt. Du skal altid følge det bygningsreglement, der gælder på tidspunktet for din ansøgning om byggetilladelse.
Ja, der findes flere professionelle beregningsprogrammer og vejledninger, som energikonsulenter og rådgivere bruger til at beregne og dokumentere klimabelastning. Din rådgiver kan hjælpe med at vælge det rette værktøj.
