Hvad er en LCA-beregning – og hvorfor er den vigtig i byggeriet?

LCA står for Life Cycle Assessment og er en livscyklusberegning, der måler en bygnings samlede miljø- og klimaaftryk fra materialer og konstruktion til brug, vedligeholdelse og bortskaffelse. En LCA-beregning giver et realistisk billede af CO₂-udledningen gennem hele bygningens liv og er et vigtigt værktøj for både dokumentation, optimering af designvalg og overholdelse af klimakrav i byggeriet.

I takt med at byggeriet bevæger sig mod mere ansvarlige og dokumenterede løsninger, er ét begreb blevet centralt: LCA-beregning.
Men hvad betyder det egentlig – og hvorfor giver det mening at få lavet en, også selvom du måske ikke er lovmæssigt forpligtet?

En LCA (Life Cycle Assessment – på dansk livscyklusvurdering) handler om at forstå bygningens samlede klimaaftryk.
Den viser, hvor meget CO₂ bygningen udleder fra produktion af materialer, gennem drift og vedligehold, til bortskaffelse og eventuelt genbrug.

Kort sagt: den gør det muligt at bygge med indsigt – ikke bare med intention.

Hvad er en LCA-beregning?

En LCA-beregning (Life Cycle Assessment) – på dansk en livscyklusvurdering – er en beregning af bygningens samlede klimaaftryk.
Den viser, hvor meget CO₂ bygningen udleder gennem hele sin levetid: fra materialer bliver produceret, til bygningen bruges, vedligeholdes og engang rives ned.

Formålet er at give et realistisk billede af bygningens miljøpåvirkning – ikke kun ud fra energiforbruget, men ud fra alt, der indgår i konstruktionen.
Det gør LCA-beregningen til et vigtigt redskab for både bygherre, rådgiver og kommune, fordi den dokumenterer bygningens faktiske klimapåvirkning.

Når man laver en LCA-beregning, ser man på hele bygningens livsforløb – de såkaldte livscyklusfaser.

De vigtigste er:

Materialeproduktion (A1–A3) – udledning fra fremstilling af materialer som beton, stål, tegl, træ og isolering.
Transport og opførelse (A4–A5) – CO₂-udledning fra transport af materialer og selve byggeprocessen.
Drift og vedligeholdelse (B1–B7) – energiforbrug, udskiftninger og vedligeholdelse i bygningens levetid.
Bortskaffelse og genanvendelse (C1–C4) – hvad der sker, når bygningen en dag rives ned, og materialerne genbruges eller bortskaffes.

Resultatet samles i ét tal, målt i kg CO₂e pr. m² pr. år, som viser bygningens samlede klimaaftryk.
Jo lavere tallet er, desto mere klimavenligt er byggeriet.

Hvis du vil læse mere om LCA-beregning i praksis – og hvordan vi udfører den hos Energiberegner ApS – kan du se eksempler og få mere information her:
👉 Klimaberegning (LCA) – sådan foregår det i praksis

En LCA-beregning bruges derfor både til at dokumentere overholdelse af lovkrav og til at optimere projekter, så man undgår unødvendig udledning.
Den hjælper også med at pege på de dele af byggeriet, der har størst effekt – fx hvis beton, isolering eller vinduer har høj påvirkning.

Kort sagt:
En LCA-beregning giver ikke bare et tal – den giver indsigt. Og den indsigt kan spare både tid, penge og CO₂.

Der er ikke indført nye, lavere energirammetal pr. 1. juli 2025 – energikravene i BR18 er uændrede.
De reelle ændringer handler om udvidede klimakrav i LCA’en, hvor fx byggeprocessen (moduler A4–A5) nu skal medregnes.

Selvom energirammen formelt set ikke er ændret, får energieffektivitet indirekte større betydning, fordi driftsenergien (modul B6) typisk udgør 15–50 % af bygningens samlede klimapåvirkning. Dermed spiller en lav energiramme stadig en afgørende rolle for, hvordan en bygning klarer sig i LCA’en – og dermed for, om den overholder klimakravene.

Hvad siger loven?

Hvad er LCA-kravet?

Livscyklusberegning (LCA) er et lovkrav, der dokumenterer bygningens samlede klimaaftryk gennem hele dens levetid – ikke kun under drift.

En LCA-beregning omfatter CO₂-udledning fra:

produktion af byggematerialer
transport og byggeproces
drift, herunder energiforbrug
vedligehold, nedrivning og affaldsbehandling

Beregningen udføres over en betragtningsperiode på 50 år, regnet fra færdigmelding.

Resultatet angives som:

kg CO₂-ækvivalenter pr. m² pr. år (kg CO₂e/m²/år)

Metode og standard

LCA-beregningen skal udføres efter den gældende europæiske standard:

DS/EN 15978:2012

Standarden sikrer, at alle byggerier vurderes efter samme principper, så resultater kan sammenlignes på tværs af projekter og bygningstyper.

Hvornår er der krav om LCA?

Kravene til LCA er indført gradvist og er forankret i Bygningsreglementet BR18.

Fra 1. januar 2023 til 30. juni 2025 skulle alle nybyggerier, der krævede energiramme, også have en LCA-beregning. I denne periode var det dog kun de større byggerier, der havde en egentlig grænseværdi.

Fra 1. juli 2025 udvides kravene, så flere bygningstyper bliver omfattet af grænseværdier for klimaaftryk.

Overblik over kravene

Periode	Byggeri	Krav om LCA	Krav om grænseværdi
2023–2025	Over 1.000 m²	Ja	Ja – 12 kg CO₂e/m²/år
2023–2025	Under 1.000 m²	Ja	Nej
Efter 1.7.2025	Over 50 m²	Ja	Ja – afhængig af bygningstype

Det betyder, at hvis du har indsendt en byggeansøgning efter 2023, er dit projekt allerede omfattet af klimakravene – også selvom det ikke nødvendigvis har været tydeligt i praksis.

Grænseværdier for klimaaftryk

Fra 1. juli 2025 gælder der differentierede grænseværdier, afhængigt af bygningstype, og der er samtidig fastlagt pejlemærker for skærpelser i 2027 og 2029.

Grænseværdier for bygningers klimaaftryk

(kg CO₂-ækv. pr. m² pr. år)

*Bygningstype*	*2025*	*2027*	*2029*
Sommerhuse, campinghytter og lignende ferieboliger *under 150 m²*	4,0	3,6	3,2
Sommerhuse, campinghytter og lignende ferieboliger *på mindst 150 m²*	6,7	6,0	5,4
Stuehuse, fritliggende enfamiliehuse, række-, kæde- og dobbelthuse	6,7	6,0	5,4
Etageboliger, kontor, handel, lager og lignende	7,5	6,8	6,1
Øvrigt nybyggeri, fx skoler, børnehaver og parkeringshuse	8,0	7,2	6,4

Derudover gælder fra 1. juli 2025 en selvstændig grænseværdi for byggeprocessen på:

1,5 kg CO₂e/m²/år

Denne grænseværdi dækker klimapåvirkning fra transport til, fra og på byggepladsen samt energi- og brændselsforbrug og materialespild i udførelsesfasen.

Visse bygninger med samfundskritiske funktioner er undtaget fra grænseværdierne, men der skal fortsat udføres en LCA-beregning.

Hvem har ansvaret?

Det er bygherren, ofte i samarbejde med rådgivere og entreprenører, der har ansvaret for:

at LCA-beregningen udarbejdes
at grænseværdierne overholdes
at dokumentationen indsendes korrekt

I praksis udføres LCA-beregningen typisk allerede i projekteringsfasen for at undgå senere ændringer og risiko for overskridelser.

Kort sagt

LCA er i dag en fast del af dokumentationen i nybyggeri efter BR18.
Kravene er blevet indført gradvist, men omfatter nu langt de fleste byggeprojekter – og vil få stadig større betydning fremover.

Hvorfor lave en LCA-beregning – også når du ikke skal?

Selvom LCA-beregningen er et lovkrav i mange tilfælde, giver den værdi langt ud over reglerne.

For de fleste bygherrer er det først, når de får beregningen i hånden, at de virkelig forstår bygningens klimaaftryk – og ser, hvor forbedringerne kan gøres.

1. Overblik over miljøpåvirkning

En LCA afslører, hvor CO₂-udledningen kommer fra. Ofte er det ikke energien, men materialerne, der fylder mest – fx beton, isolering eller tegl. Det giver et reelt beslutningsgrundlag for at vælge smartere løsninger.

2. Styrker projektets værdi og dokumentation

Investorer, banker og offentlige bygherrer stiller i stigende grad krav om klimadokumentation. En LCA-rapport signalerer ansvarlighed, og kan være et konkurrenceparameter – både i udbud og salg.

3. Bedre planlægning og færre ændringer

Når du kender klimapåvirkningen tidligt i processen, undgår du senere omprojekteringer. Det sparer tid, ressourcer og penge – og gør det lettere at overholde både energiramme og klimaramme.

4. Fremtidssikring

Kravene til klimadokumentation bliver kun strammere.

Ved at indføre LCA nu er du forberedt på kommende ændringer – og står stærkere, når dokumentation bliver standard i hele branchen.

Hvordan udføres en LCA-beregning?

Processen starter, når du sender projektets materiale – blandt andet tegninger, arealer og materialelister – til samarbejdspartneren (som Energiberegner ApS).

Hvert materiale matches med miljødata fra databaser med EPD’er, som beskriver CO₂-aftrykket fra produktion til bortskaffelse.

Derefter beregnes bygningens samlede klimapåvirkning i kg CO₂e/m²/år, og resultatet præsenteres i en rapport, der kan bruges både til dokumentation og optimering.

Der udarbejdes typisk to versioner:

En projekteret LCA, baseret på det planlagte byggeri.

En as-built LCA, som viser de faktiske materialer og løsninger efter færdiggørelse.

Eksempel fra hverdagen

Forestil dig to huse, der begge er topisolerede og har en minimal varmeregning. Umiddelbart ser de lige “grønne” ud, fordi de begge sparer på energien i det daglige.

Udfordringen: Kigger vi kun på energirammen (driften), overser vi de materialer, huset er bygget af. Det ene hus kan være bygget af materialer, der har krævet enorme mængder CO2 at producere, fragte og opføre, før du overhovedet flytter ind. Det er husets “usynlige CO2-rygsæk”.

Løsningen (LCA i praksis): LCA-beregningen afslører denne rygsæk. For at få det samlede CO2-regnskab ned, ser man på hele husets levetid. Du kan f.eks. forbedre resultatet ved at:

Vælge trækonstruktioner frem for beton (træ binder CO2).
Bruge genbrugsmaterialer, der ikke skal produceres fra bunden.
Vælge materialer med lang levetid, så de ikke skal skiftes efter 20 år.

Konklusion: LCA-beregningen er værktøjet, der sikrer, at vi ikke bygger huse, der er energivenlige at bo i, men har været “CO2-dyre” at bygge. Den ser på hele husets rejse fra den første mursten til den dag, det skal rives ned.

LCA og energiramme – to sider af samme sag

Der er ofte stor forvirring om LCA og energirammeberegning, og hvad forskellen er.
LCA og energiramme dækker to forskellige, men tæt forbundne perspektiver:

Energirammeberegningen handler om energiforbrug i drift.
LCA-beregningen handler om klimaaftrykket fra materialer og konstruktioner.

Et byggeri kan have lavt energiforbrug, men stadig et højt klimaaftryk, hvis der fx bruges beton eller stål i store mængder.
Derfor giver det mening at tænke begge beregninger sammen – fra de første skitser.

LCA og energiramme – kort fortalt

Energirammeberegningen viser bygningens energiforbrug i drift.
LCA-beregningen viser klimaaftrykket fra materialer, byggeri og drift.

Et byggeri kan derfor have lavt energiforbrug, men stadig et højt klimaaftryk.
Derfor giver det mening at tænke energiramme og LCA sammen – allerede fra de første skitser.

Hvis du vil forstå, hvordan energirammeberegningen fungerer i praksis, kan du læse vores guide: Hvad er en energirammeberegning – og hvorfor er den vigtig?

Hvornår bør LCA’en udføres?

En LCA-beregning bør laves allerede i projekteringsfasen, hvor materialer og løsninger fastlægges.
Her kan resultaterne bruges aktivt til at forbedre bygningens samlede klimaaftryk, inden der søges byggetilladelse.

Når byggeriet står færdigt, opdateres beregningen til en as-built-version, så dokumentationen afspejler de faktiske forhold.

Jo tidligere i processen, desto større indflydelse har du på resultatet – og desto mindre risiko for dyre ændringer senere.

Sådan hjælper Energiberegner ApS

Hos Energiberegner ApS arbejder vi med LCA-beregninger på en måde, der giver reel handlefrihed for bygherre – både teknisk og økonomisk.

I de tidlige projektfaser udfører vi LCA-beregningen på baggrund af generiske miljødata. Det betyder, at projektet ikke låses til bestemte produkter eller producenter fra starten, men i stedet kan udvikles frit i markedet.

På den baggrund identificerer vi de største bidrag til klimaaftrykket – ofte de såkaldte ”værste syndere” som fx bestemte materialer eller konstruktionstyper. Disse udpeges som opmærksomhedspunkter og optimeres målrettet, så det samlede resultat bringes under grænseværdien.

Resten af projektet fastholdes bevidst på et konservativt niveau, så løsningen ikke forudsætter, at alle materialer skal være de mest bæredygtige på markedet. Det giver fleksibilitet i udbud, indkøb og udførelse – og har i praksis vist sig at være den mest anvendelige tilgang for de fleste projekter.

For projekter, hvor ambitionen fra starten er at bygge så klimavenligt som muligt, rådgiver vi anderledes. Her inddrager vi materialer med lavest mulig klimapåvirkning allerede i de tidlige faser og hjælper med at sammensætte løsninger, hvor bæredygtighed er et aktivt designparameter.

Vi rådgiver både private bygherrer, rådgivere og erhverv om, hvordan klimaaftrykket kan reduceres uden at gå på kompromis med kvalitet, funktion eller projektets samlede robusthed.

Vi tilbyder blandt andet:

Gratis vurdering af, om dit projekt er omfattet af krav om LCA
LCA-beregninger udført på et fagligt solidt og realistisk datagrundlag
Dokumentation i XML-format, klar til indsendelse til kommunen
Rådgivning om materialevalg og målrettet CO₂-optimering

LCA-beregningen handler ikke kun om regler og tal – men om at forstå, hvordan bygningen påvirker klimaet gennem hele sin levetid.
Den skaber gennemsigtighed og giver et beslutningsgrundlag, der kan bruges aktivt i projektet.

Hos Energiberegner ApS hjælper vi dig med at gøre det komplekse enkelt.
Vi sikrer, at dit byggeri lever op til kravene – og giver dig samtidig indsigt i, hvordan det kan blive endnu bedre.

👉 Vil du sikre, at dit projekt lever op til kravene?
Kontakt os for rådgivning og beregning til fast pris.
Du kan også læse mere om vores ydelser og priser her.

Af Danny Wangsøe

Direktør / Bygningskonstruktør, energikonsulent og certificeret rådgiver i bæredygtig byggeri.

I maskinrummet hos Energiberegner ApS finder du Danny, William og Jonathan – henholdsvis Bygningskonstruktør og Civilingeniører, alle med speciale inden for energi, bæredygtighed og indeklima.

Energi- og klimadokumentation gjort trygt og enkelt

Vi hjælper både professionelle og private trygt gennem energirammer, LCA og varmetabsrammer – med fast pris, faglig sparring og hurtig levering. ✔ Fast pris ✔ 4,9 ★ Trustpilot ✔ Hurtig levering

Kontakt os

Indholdsfortegnelse