Når du bygger nyt, søger byggetilladelse eller laver større ændringer på en bygning, skal du kunne dokumentere, at dit projekt lever op til de energikrav, der står i Bygningsreglementet.
Det sker gennem en energirammeberegning – en teknisk beregning, der viser, hvor meget energi bygningen forventes at bruge pr. kvadratmeter om året.
Energirammeberegningen er ikke bare et krav. Den er din dokumentation for, at byggeriet er energieffektivt, lovligt og klar til fremtidens standarder.
BR18 eller BR25? – Den udbredte misforståelse
Mange omtaler de nye krav som “BR25”, men teknisk set eksisterer der ikke et særskilt Bygningsreglement 2025. Det korrekte navn er fortsat BR18, som blot er blevet opdateret med skærpede klimakrav.
Der er ikke indført nye, lavere energirammetal pr. 1. juli 2025 – energikravene i BR18 er uændrede.
De reelle ændringer handler om udvidede klimakrav i LCA’en, hvor fx byggeprocessen (moduler A4–A5) nu skal medregnes.
Selvom energirammen formelt set ikke er ændret, får energieffektivitet indirekte større betydning, fordi driftsenergien (modul B6) typisk udgør 15–50 % af bygningens samlede klimapåvirkning. Dermed spiller en lav energiramme stadig en afgørende rolle for, hvordan en bygning klarer sig i LCA’en – og dermed for, om den overholder klimakravene.
Lovgrundlaget – Energiramme, LCA og de gældende krav i BR18 (ofte kaldet BR25)
Siden de opdaterede klimakrav trådte i kraft den 1. juli 2025, er det blevet endnu tydeligere, hvordan bygningers energibehov og klimapåvirkning skal dokumenteres.
Det er fortsat Bygningsreglementet BR18, der fastlægger kravene – men med udvidede regler for livscyklusvurdering (LCA).
Alle bygninger over 50 m², som opvarmes til mere end 5 °C, skal have en energirammeberegning ved nybyggeri eller ved større ombygninger, hvor konstruktioner eller installationer ændres væsentligt. Det gælder også ved ændret anvendelse af en bygning.
Formålet er at sikre, at bygningen ikke bruger mere energi, end Bygningsreglementet tillader.
Samtidig skal alle nybyggerier have en LCA-beregning (livscyklusvurdering) , som dokumenterer materialernes samlede klimaaftryk – fra produktion og transport til drift og bortskaffelse.
De to beregninger hænger tæt sammen:
- Energirammen vurderer bygningens energiforbrug i drift.
- LCA’en vurderer bygningens samlede klimapåvirkning gennem hele levetiden.
Begge beregninger er lovkrav, når bygningen færdigmeldes og indsendes til kommunen.
Krav om energirammeberegning
Alt nybyggeri, der opvarmes til mere end 5 °C, er omfattet af kravet om energiramme – uanset størrelse – medmindre bygningen er undtaget i BR18 § 250, stk. 2.
Bygningsreglementet opdeler byggerier i fem hovedtyper, som hver har deres egne grænseværdier for energibehov.
Enfamiliehuse
Parcelhuse, fritidshuse og stuehuse til landbrug.
Rækkehuse og dobbelthuse
Alle sammenbyggede boliger, herunder kæde- og gruppehuse.
Etageboliger
Lejligheder, kollegier, to-familieshuse, plejeboliger og institutioner.
Andre bygninger (ikke boliger)
Kontorer, skoler, restauranter, værksteder, hospitaler, idrætshaller m.m.
Lagerbygninger (5–15 °C)
Haller og værksteder, som kun delvist opvarmes.
Der kræves ikke energirammeberegning for bygninger, der er uopvarmede eller har en temperatur på under 5 °C.
Undtagelserne omfatter blandt andet:
- Bygninger til midlertidig anvendelse (under 2 år)
- Drivhuse, stalde, værksteder og lignende, hvor energiforbruget primært går til produktion frem for komfort
- Sommer- og fritidshuse, der ikke bruges til helårsbeboelse (medmindre kommunen stiller krav)
- Religiøse bygninger, fx kirker
- Bygninger til forsvar, beredskab eller sikkerhed, hvor krav ikke er praktisk mulige
Tilbygninger og annekser skal ikke nødvendigvis dokumenteres ved energiramme, men kan gøre det, hvis man ønsker. Alternativt kan kravene opfyldes via U-værdier eller varmetabsramme jf. §§ 271–273.
Vil du dykke dybere ned i, hvilke regler der gælder i 2025? Læs vores guide: Energirammeberegning og BR18 – Hvad siger loven, og hvad er ændret.
Hvornår skal beregningen laves?
Det korte svar er: jo tidligere, jo bedre.
Selvom loven kun kræver, at beregningen foreligger ved færdigmelding, viser erfaringen, at det kan koste dyrt at vente.
Der findes to versioner af beregningen, som dækker forskellige faser:
- Projekteringsberegningen
Udføres på baggrund af tegninger og materialelister i projektfasen. Den bruges typisk som bilag til byggetilladelsen og viser det forventede energiforbrug ud fra planlagt isolering, vinduer, varmeanlæg, ventilationssystem samt bygningens geometri, skyggeforhold og solindfald. - As-built-beregningen
Udføres, når byggeriet er færdigt. Her indgår de faktiske data fra byggeprocessen – fx trykprøvningsresultat, indreguleret ventilationsanlæg samt endelige vindues- og materialedata. Formålet er at dokumentere, at det færdige byggeri svarer til projekteringen og danne grundlag for den XML-fil, der bruges til energimærkningen og ibrugtagningstilladelsen.
Ved at få lavet energiberegningen allerede i projekteringsfasen får du mulighed for at justere design, materialer og løsninger, mens det stadig er nemt og billigt at ændre. Det giver et mere forudsigeligt og effektivt byggeforløb – og ofte et bedre resultat.
Hos Energiberegner ApS laver vi gerne en tidlig energiramme, som vi løbende opdaterer i takt med projektets udvikling.På den måde sikrer du, at dokumentationen altid følger med – uden at det koster ekstra.
Hvad indeholder en energirammeberegning?
En energirammeberegning vurderer bygningens samlede energibehov – altså den mængde energi, der skal til for at dække behovet for opvarmning, ventilation og drift, afhængigt af bygningens udformning, materialer og tekniske installationer.
Den omfatter blandt andet:
- Klimaskærmen – vægge, tag, gulv, vinduer og døre, som tilsammen bestemmer, hvor godt huset holder på varmen.
- Isoleringens kvalitet – tykkelse, materialetype og eventuelle kuldebroer.
- Vinduer og solindfald – både orientering, størrelse og glastype.
- Ventilation og varme – hvordan luftskiftet foregår, og hvilken varmekilde der anvendes.
- Varmt brugsvand og evt. køling – især relevant i kontorbyggeri og moderne boliger med store vinduespartier.
- Vedvarende energi – fx solceller eller varmepumpe, som kan trække energibehovet ned.
Resultatet angives i kWh/m² pr. år og sammenlignes med grænseværdien i BR18.
Hvis beregningen viser, at bygningen overskrider grænsen, skal projektet justeres – enten med bedre isolering, mere effektiv varme, mindre glasareal eller smartere tekniske løsninger.
Ofte kan små justeringer gøre en stor forskel. Et par ekstra centimeter isolering i taget, en bedre U-værdi i vinduerne eller et ventilationsanlæg med varmegenvinding kan være nok til at bringe bygningen i mål.
Hvorfor er energirammeberegningen vigtig?
Energirammeberegningen er ikke blot et lovkrav – den er en sikkerhedsventil for både bygherre, entreprenør og kommune.
Når beregningen er udført korrekt, får du:
- Dokumentation for lovlighed – kommunen kan se, at bygningen opfylder BR18’s krav.
- Tryghed i projektet – du ved, at bygningen kan godkendes, før du går i gang.
- Bedre økonomi – et energieffektivt hus bruger mindre strøm og varme.
- Mere stabile indeklimaforhold – færre kuldebroer, mindre træk og bedre komfort.
- Et grønnere byggeri – lavere energibehov betyder lavere CO₂-udledning.
Set med myndighedernes øjne er energirammeberegningen en kontrol, der sikrer, at nybyggeri lever op til samfundets krav til energibehov.
Set med bygherrens øjne er det en investering, der giver ro, fordi man ved, at projektet er i orden.
Hvad sker der, hvis man ikke får den lavet?
At springe energirammeberegningen over er ikke bare risikabelt – det kan få alvorlige konsekvenser for både dokumentation og ibrugtagning.
Selvom der formelt først er krav om energirammeberegningen ved færdigmelding af byggeriet, er det vores klare anbefaling, at den udarbejdes allerede inden byggeansøgningen. Det sikrer, at projektet overholder kravene fra starten og forhindrer dyre tilpasninger senere.
Hvis beregningen mangler,
- kan bygningen ikke energimærkes, og dermed kan ibrugtagningstilladelse ikke udstedes
- risikerer du, at projektet skal standsættes, indtil dokumentationen foreligger
- og i nogle tilfælde kræver kommunen beregningen som betingelse for at behandle ansøgningen
Laves beregningen først sent, og resultatet viser, at bygningen ikke overholder energirammen, kan det medføre dyre ændringer – fx udskiftning af vinduer, ekstra isolering eller ændring af varmekilde.
Derfor anbefaler vi at få styr på energiberegningen allerede i projekteringsfasen. Det sparer tid, penge og frustrationer – og sikrer, at projektet kan gennemføres uden forsinkelser.
Typiske misforståelser
Selvom energirammeberegning har været et krav i mange år, opstår der stadig forvirring om, hvornår og hvordan den bruges.
Her er de mest almindelige misforståelser – og den korte sandhed bag dem:
- “Energiramme og energimærke er det samme.”
Nej. Energirammen beregnes i projekteringsfasen og viser det planlagte energibehov.
Energimærket udarbejdes, når bygningen står færdig, som en uvildig kontrol af, at det opførte svarer til energirammen. - “Det gælder kun store byggerier.”
Nej. Kravet gælder også almindelige parcelhuse, rækkehuse og dobbelthuse. - “Jeg kan vente, til kommunen spørger.”
Nej. Energirammeberegningen skal være udarbejdet senest ved færdigmelding, da den danner grundlag for energimærkningen og ibrugtagningstilladelsen.
Mange kommuner kræver dog, at dokumentationen fremlægges allerede ved ansøgningen, så projektet kan godkendes uden forsinkelser. - “Jeg kan lave beregningen selv.”
Kun hvis du har adgang til et godkendt beregningsprogram (fx Be18 eller Energy10) og fuldt kendskab til kravene i BR18.
Da beregningen danner grundlag for både energimærke og ibrugtagning, vælger de fleste at få den udført af en professionel energiberegner.
Energiramme og LCA hænger tæt sammen – den ene handler om energi, den anden om klima. Læs mere her: Hvad er en LCA-beregning – og hvorfor er den vigtig i byggeriet. (indsæt link til nye blogindlæg)
Sådan hjælper en samarbejdspartner dig i mål
Selvom energiberegningen i sig selv er teknisk, handler samarbejdet om ro, overblik og tryghed.
Hos Energiberegner ApS hjælper vi både private bygherrer og professionelle aktører gennem hele processen – fra de første tegninger til færdigmelding.
Vi:
• gennemgår tegninger og materialer
• udfører projekterings- og as-built-beregninger
• rådgiver om varme-, ventilations- og klimaskærmsløsninger
• og opdaterer beregningen løbende, hvis der sker ændringer undervejs
Når byggeriet står færdigt, leverer vi den endelige beregning samt XML-filen, som bruges af den uvildige energikonsulent til at udarbejde energimærket.
Det betyder, at du får en samlet løsning – uden usikkerhed, dobbeltarbejde eller ekstraregninger.
En energirammeberegning er ikke bare et krav på papiret.
Den er en del af kvalitetssikringen af hele byggeriet – og et værktøj til at bygge smartere, mere energieffektivt og med færre overraskelser.
Ved at få den lavet allerede i projekteringsfasen, kan du planlægge bedre, træffe informerede valg og sikre, at dit byggeri lever op til BR18’s og fremtidens krav til energi og klima.
👉 Vil du have styr på energiberegningen fra start?
Kontakt Energiberegner ApS for rådgivning og beregning til fast pris.
FAQ om Energirammeberegning
En energirammeberegning viser bygningens samlede energibehov pr. kvadratmeter om året.
Den dokumenterer, at projektet lever op til energikravene i Bygningsreglementet (BR18) – både i forhold til isolering, klimaskærm, varme, ventilation og solindfald.
Beregningen skal laves ved alt nybyggeri, der opvarmes til over 5 °C, uanset størrelse – medmindre bygningen falder ind under undtagelserne i BR18 § 250.
Ved tilbygninger og annekser kan man vælge at dokumentere via energiramme, men det er ikke et krav.
Det er en klar fordel at få beregningen lavet allerede i projekteringsfasen, så eventuelle ændringer kan foretages, mens det stadig er billigt og nemt.
Energirammen udarbejdes i projekteringsfasen og viser bygningens beregnede energibehov ud fra de planlagte løsninger.
Energimærket laves, når bygningen står færdig (as-built), og fungerer som en kontrol af, at det opførte byggeri svarer til energirammen.
Energimærket skal udføres af en certificeret, uvildig energikonsulent.
Ja – alle bygninger, der opvarmes til over 5 °C, skal have en energirammeberegning.
Kun følgende er undtaget (BR18 § 250, stk. 2):
• bygninger til midlertidig anvendelse (under 2 år)
• drivhuse, stalde, værksteder m.m., hvor energien bruges til produktion frem for komfort
• sommer- og fritidshuse, der ikke anvendes til helårsbeboelse (medmindre kommunen stiller krav)
• religiøse bygninger (fx kirker)
• bygninger til forsvar, beredskab eller sikkerhed, hvor krav ikke er praktisk mulige
Energirammeberegningen skal foreligge senest ved færdigmelding, da den danner grundlag for energimærkningen.
Uden den kan bygningen ikke energimærkes, og ibrugtagningstilladelse kan ikke udstedes.
Hvis beregningen laves for sent, og resultatet viser, at kravene ikke er opfyldt, kan det føre til dyre ændringer – fx ekstra isolering, nye vinduer eller justering af varmeanlæg.
Det er derfor bedst at få styr på beregningen allerede fra starten.
Det afhænger af projektets størrelse og kompleksitet, men de fleste beregninger kan udføres på få dage, når tegningsmaterialet og oplysninger om konstruktioner er klar.
Prisen varierer alt efter bygningstype og detaljeringsniveau. Hos Energiberegner ApS tilbydes faste priser, så du kender omkostningen fra start.
Ja. Fra 1. juli 2025 stiller BR18 (ikke “BR25”) krav om, at alle nybyggerier skal have både energiramme- og LCA-beregning.
De to hænger tæt sammen og bruges samlet til at dokumentere bygningens energieffektivitet og klimabelastning.
“As-built”-beregningen er den endelige version, der viser de faktiske forhold efter byggeriet er færdigt – fx endeligt vinduesvalg, isoleringstykkelser, ventilationsdata og resultatet af trykprøvningen.
Denne beregning danner grundlag for energimærket og XML-filen, som energikonsulenten bruger.
Typisk skal du sende:
• Tegninger (plan, snit og facader)
• Oplysninger om konstruktioner og isoleringstykkelser
• Vindues- og dørlister med U- og g-værdier
• Oplysninger om varmeinstallation og ventilation
Jo mere præcise data, jo hurtigere og mere nøjagtig kan beregningen udføres.